Nøddeknækkeren i Tivoli

Spillested: Tivolis Koncertsal

Spilleperiode: 23. november til 23. december

2/5 ballongynger

At se Nøddeknækkeren som ballet er blevet en juletradition for mange mennesker, og i år er det Tivolis tur til at fortolke det klassiske juleeventyr af E. T. A. Hoffmann. Det er med musikken af Tchaikovsky som vi alle kender, nu med koreografi af Peter Bo Bendixen, og kostumer og scenografi af Dronning Margrethe. I denne udgave har man valgt at udskifte det klassiske slaraffenland i anden akt med Tivoli-haven.

Når ballet er bedst, gør det mig åndeløs og får mig til at tænke "Wow! Hvordan er det muligt?". Dansen i Tivolis Nøddeknækkeren virkede altid meget mulig. Den føltes krøllet i kanten, og det blev desværre aldrig helt elegant eller flydende. Koreografien så ret enkel ud, og alligevel havde alle dansere ikke nok styr på den til at nå ud over scenekanten. Under Sukkerfeens pas de deux med sin kavaler sad jeg faktisk og kedede mig. Den eneste danser jeg virkelig var imponeret over var Claras bror. Under snefnuggenes vals blev han luret med i deres dans af en Snedronning, og hans spring var de flotteste i den flok.

Derudover er der vor kære Dronnings scenografi og kostumer som, er jeg ked af at sige, trak hele oplevelsen yderligere ned. I anden akt virkede den meget skolekomedieagtigt, og specielt det ”eksotiske” par lignede nogle fra en amatøropsætning af Hodja fra Pjort eller Aladdin. Snefnuggenes skørter var heller ikke ligefrem elegante og tog opmærksomhed fra dansen. Det ærgerlige ved det er også, at havde de været elegante kunne det have løftet hele oplevelsen. Men ak.

Første akt var næsten uden dans, ser man bort fra tjenestefolkenes chasséer. I stedet var den fyldt med en overdrevet mimen, især fra H.C Andersens og Bournonvilles side. Deres karakterer blev næsten parodier, fordi vi skulle være fuldstændig sikre på hvem de var. Til gengæld var scenografien hyggelig, omend lidt for rodet, og juleaftenen føltes virkelig som en juleaften, til et punkt hvor jeg blev mindet om mine egne. Især dansen rundt om juletræet var jeg glad for. Desuden kunne jeg godt lide at man kun så julemiddagen fra tjenestefolkenes synsvinkel.

Men der var et kys mellem de to tjenestefolk, som jeg blev irriteret over. Tjeneren nærmede sig tjenestepigen med spidset mund, og hun vendte ham ryggen. Som svar stillede han sig foran hende igen, og først tredje gang han nærmede sig hende, ville hun have et kys. Det er en dårlig lektie at lære de børn, der ser balletten, at et nej ikke betyder et nej.

Så er der musekampen. Kostumerne var lidt tamme, og så var musene børn. Det var sødt, ingen tvivl om det, men der var fem-seks fuldvoksne soldater der ikke kunne klare dem, før Clara kom og klippede musekongens hoved af. Jeg ville have foretrukket at soldaterne blev danset af børn, når det nu er dem der vinder til sidst. Til gengæld var løftene mellem Musekongen og Nøddeknækkeren ret fine, de havde en styrke og elegance jeg godt kunne lide.

Anden akt foregik i selve haven og blev anført af Pjerrot, Harlekin og Columbine, der sammen med Clara og hendes bror Fritz svævede ind på scenen i en gengivelse af en ballongynge. De bidrog dog ikke til fortællingen. Harlekin og Columbine havde en sød pas de deux, men som så meget andet i forestillingen var den ikke overvældende, og jeg sad tilbage med spørgsmålet om hvorfor den overhovedet var nødvendig. Desuden var der børn med hatte formet som Tivolis karakteristiske lygter. Børnene var søde, men de kunne ikke danse, og det var tåkrummende at se på. En detalje jeg dog godt kunne lide, var de fire servicemedarbejdere i skinnende Tivoli-uniformer. Det gjorde stedet mere realistisk end scenografien.

Som du nok har kunnet fornemme, er jeg ikke begejstret for scenografien. Den var for enkel og aldrig rigtig overbevisende eller fortryllende. Det blev for meget at forsøge på at gengive havens magi, og fordi det ikke lykkedes, ødelagde det lidt selve havens stemning for mig efterfølgende. Det lyder ellers som en god måde at fortolke havens magi - gennem ballet. Men det blev ødelagt af middelmådig dans og Dronningens scenografi.

Tivolis Nøddeknækkeren var hyggelig, men ikke overbevisende. Hvis du vil ind og se en familieballet i julen vil jeg i stedet anbefale Det Kongelige Teaters Alice i Eventyrland.

---

Foto er fra Tivolis hjemmeside. Jeg har hverken kunne finde navn på fotografen eller på danserne. Mere information kan ses på: https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2018/noeddeknaekkeren