Take My Breath Away af Danh Vo
Udstillingssted: Statens Museum for Kunst
Udstillingsperiode: 30. august til 2. november
3/5 dele af en ødelagt jesusfigur
Take My Breath Away af Oliver Starpov
Spillested: Statens Museum for Kunst
Spilleperiode: 14. november
4/5 dramatiske bevægelser
Danh Vo er en dansk-vietnamesisk kunstner, der tager udgangspunkt i allerede eksisterende objekter, og dermed giver dem nye betydninger. På udstillingen kan man blandt andet finde klassiske marmorskulpturer, personlige breve, et udtjent køleskab og skilsmissepapirer.
Jeg kan godt lide æstetikken, og den måde opsætningen af udstillingen er en del af værkernes æstetik. For eksempel er en del små værker udstillet på en stor metalreol, og et andet sted er der lavet mindre trærum, hvor der udenpå ikke er lagt skjul på deres opbygning.
Det er en meget teoretisk udstilling, for værkerne er afhængige af objekternes historie. Derudover er det ikke altid entydigt nok, hvad pointen med værket er. Værkerne giver altså ikke noget dybere i sig selv, men man er nødt til at læse om dem for at forstå deres pointe. Og selv dér kan den kun mærkes intellektuelt, ikke emotionelt. Udstillingen påvirkede mig altså ikke rigtigt.
Kun et værk fascinerede mig: Vo Rosasco Rasmussen, der består af vielsesattester og skilsmissepapirer fra to ægteskaber, kunstneren har haft med sine bedste venner. Værket udfordrer ægteskabet som heteronormativ institution og handler samtidigt om, hvordan vi bliver påvirket af de forhold vi har til hinanden. Men værket bliver først interessant når man diskuterer de spørgsmål det stiller. Og den samtale kommer aldrig i gang.
Oliver Starpov har med udgangspunkt i Danh Vos værker koreograferet en følsom pas de deux, der var at se midt i udstillingen. Den er en del af et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og Den Kongelige Ballet, hvor Starpov er korpsdanser. Projektet hedder ’På Tåspids i Kunsten’ og går ud på at dansere fra Den Kongelige Ballet koreograferer et stykke dans inspireret af et kunstværk på museet. Starpov er blandt andet inspireret af værket Vo Rosasco Rasmussen, og dansen omhandler relationer, og hvordan vi bliver påvirket af forholdene til hinanden. Starpov dansede med Eukene Sagues, som også er korpsdanser på Det Kongelige.
Følelserne nåede helt ind, især omfavnelserne var gribende, og løftene var flotte. Man kunne også mærke følelserne, når de bevægede sig uafhængigt af hinanden, men med en fornemmelse for den anden. Det var desværre ikke altid at de virkede opmærksomme, og så faldt det lidt fladt. Den mandlige rolle var meget i centrum, og man kunne godt fornemme at det var Starpov, der havde koreograferet. Han har en ret speciel dansestil, der adskiller sig markant fra traditionel ballet, og han var tydeligt mere hjemme i den end Sagues var.
Lydsporet var en lang liveoptagelse, og det virkede virkelig godt, for Starpov var helt tunet ind på den. Derudover var det lidt sjovt at se publikums reaktion på lydens gentagne klapsalver.
Dansen var til gengæld lidt langtrukken, og slutningen var lidt corny da de to dansere formede hænderne til hjerter foran brystet mens en stemme sang ”you will always be in my heart”. Den del kunne jeg godt have været foruden.
Dansen strakte sig udover selve opførelsen til andre dele af udstillingen, da danserne bevæger sig meget langsomt rundt i udstillingen. Det mest interessante ved den del var måden publikum reagerede på dem på, som om de ikke helt vidste hvad de skulle gøre. For eksempel var Sagues på et tidspunkt på vej ud af den ene del af udstillingen så langsomt, at folk omkring hende måtte stoppe op og vente. På den måde nærmede det sig en blød provokation, fordi publikum ikke har andet valg end at vente, og det kunne jeg ret godt lide.
Jeg har set koreografier af Oliver Starpov før, der var stærkere end denne, så jeg vil anbefale at man holder øje med ham – hans ting er værd at se.
Foto fra SMKs facebookbegivenhed taget af Jesper Skovbølle. Mere information kan ses der eller på https://www.smk.dk/exhibition/danh-vo-take-my-breath-away/.